Koncert 11. JANUAR 2025
Titlen på Jacob Dinesens nye album er på den ene side fortællingen om en 28-årig rock-komet, der mod alle odds blev et af de største fænomener på den danske musikscene i nyere tid. Fem albums og endeløse udsolgte turnéer senere, er’One Step at a Time’ også historien
om et ungt menneske med et fornyet livssyn,
om en musiker der er klar til at ryste folks opfattelse af hvem han er, og hvad han står
for, gennem nye melodier og ord fra en sangskriver der kun lige er kommet i gang!
I 2022 gik det op for Jacob Dinesen, at han havde udgivet musik og turneret non-stop
siden albummet, ’Brace Against The Storm’, udkom i 2016 – dengang, en ung gut fra
Tønder, rystede en hel branche, da han,
i løbet af få uger, solgte flere albums end landets mest etablerede kunstnere kan præstere på et år!
Noget nyt skulle ske. Og Dinesen slog bremserne i oven på endnu en stor sommerturné med følelsen af, at have levet
den unge mand ud, han gerne ville være. Og selv om, han hader stagnation, gav pausen selvindsigt, udvidede hans horisont og åbnede langsomt døren på klem til det menneske han måske i virkeligheden er - til en sangskriver,
der nu kan kravle ud under tordenskyen og
søge mod lyset.
”Op gennem mine 20’ere, har jeg dyrket livets skyggesider og alle de dæmoner, vi mennesker går rundt og kæmper med. Et fascinerende mørke, jeg nok aldrig slipper som kunstner, men som jeg nu ser fra et andet perspektiv,
hvor selvransagelsen også kan resonere i
sange med håb og lykke.”
Sådan fortæller Jacob Dinesen om sin tilgang
til sin sangskrivning, det liv han lever og ikke mindst mennesket han gerne vil være. Alt det, han ønsker at give videre gennem sin musik!
Savsmulden fra endnu en bundslidt akustisk guitar har knap nok lagt sig, og selv med et nyt album på gaden, er den sidste sang langt fra skrevet. For horisonten, som han har med sig fra det sønderjyske, er mindst lige så bred, som den er høj, lige meget hvor Jacob Dinesen begiver sig ud i verden.