BAGGÅRDSFESTIVAL
FREDAG DEN 30. MAJ 2025
Poul Krebs i bedste selskab - med Troels og Lars Skjærbæk, Andreas Käehne & Peter Dombernowsky.
Med et hav af udsolgte koncerter i ryggen tager Poul Krebs en tur rundt i sommer-landet og fra maj til september 2025 er der igen mulighed for at opleve sangskriveren med band i den fineste form.
Poul Krebs har denne sommer valgt at prioritere nye initiativer, spillesteder og events fremfor de gængse festivaler, men han har stadig sangene fra de mange album og det stærkeste hold med sig rundt:
“Der er de seneste år startet masser af fine nye sommerspillesteder, der i den grad er værd at besøge. Det er dem, vi kommer rundt til i sommer – og vi glæder os!”
Poul Krebs forstår at levere historier fra lokale perler, hverdagens trummerum, sporadiske observationer, sindets afkroge og fra livets vedvarende og forbigående relationer.
Poul Krebs har sat sig i hjertekulen på både musikelskeren og anmelderstaben og musikken lever i det ubetingede nærvær, den østjyske facon og den ukuelige spillemandsglæde.
Det er forfriskende, når Poul Krebs med en underspillet facon taler til flere generationslag, mestrer nostalgiens kunst og samtidig dykker ned i vores fælles nutid og fremtid.
Poul Krebs har i løbet af sin lange karriere skrevet langt over 500 sange, han har spillet mere end 1000 koncerter og udgivet utallige albummer, som tilsammen er solgt i langt over en million eksemplarer.
’En af dansk poprocks bedste iagttagere,’ skrev BT. ’En troværdig og ligefrem kunstner i særklasse,’ skrev Jyllands Posten. ’En ualmindeligt kultiveret musiker, der presser sig selv til det yderste for at give publikum en oplevelse, de aldrig glemmer,’ skrev GAFFA.
Historier fra lokale perler, hverdagens trummerum, sporadiske observationer, sindets afkroge, livets relationer.
Historier fra Poul Krebs sætter sig i hjertekulen, og det har de gjort siden 70’erne.
Krebs er en af poprocks bedste iagttagere – en evne som tager form i hans musik og hans ubetingede nærvær på scenen.