PETER EBBERFELD M. BAND

Koncert lørdag den 15. juni 2019


Forsangeren i Spar2 har samlet gamle bandmedlemmer til en tur ned ad Memory Lane. Kom og vær med, når det igen er tid til at lufte Byens Bedste Bryster, Århus Pige, Leve Uden Dig, Tro Mig På Mit Ord, Skrid Babe, Hvis Du Vil Ha’ Mig, Sommeren Sidste År osv., osv….


“Jeg har ikke følt så voldsom spilleglæde siden 80’erne og 90’erne, da vi stod i ungdomsklubben og øvede, til fingrene blødte”. Sådan lød det fra Peter Ebberfeld, da han samlede sine gamle musikalske venner til en nostalgisk koncertaften i starten af året.


Den 15. juni gentager bandet succesen på Kosmorama.


“Jeg havde ellers sagt til drengene, at vi kun skulle spille én koncert. Men jeg kunne jo ikke vide, at det ville blive SÅ hamrende sjovt. Desuden kom der publikum i massevis - og de havde IKKE glemt de gamle Spar2-sange. Det gjorde indtryk”, siger sangeren.


Så bandet besluttede at spille ‘en lille smule mere’ i løbet af året: “Vi lader ikke Spar2 genopstå som sådan, men vi vil heller ikke begrave sangene og historien. Det behøver ikke være enten eller”, siger Peter Ebberfeld, der har været frontfigur i bandet altid - dvs. mere end 30 år.


Spar2s historie ér bredt repræsenteret i bandet:


Keyboards & Klaver: Thomas Moesgaard (29 år i Spar2)

Trommer: Henrik Thomsen (18 år i Spar2)

Guitar: Bjørn Larsen (medstifter af Spar2 i 1986)

Bas: Jakob Pagaard (fast tilkaldehjælp i adskillige år)



Ebberfeld med band
Ebberfeld med band
Ebberfeld med band
Ebberfeld med band
Ebberfeld med band
Ebberfeld med band