Pris
+ gebyr
Tidspunkt
Dørene åbner
Opstilling
Følg os på de sociale medier
Junkyard Drive
20/02/2027
Junkyard Drive har for længst cementeret deres status som et af Danmarks absolut stærkeste live-navne. Med rødderne solidt plantet i den klassiske rock og et moderne melodisk touch, har de skabt deres helt egen bane i det musikalske landskab.
De seneste 3 måneder har bandet være på flere tours i Europa og UK og har spillet over 75 koncerter bl.a. med The Lazys, Steel Panther og Phil Campell and the Bastard Sons.
Deres massive live-erfaring danner fundament for Danmarkstouren, hvor de med det spritnye album ”Squeeze” i ryggen følger deres egen mission. At bringe rock’n roll tilbage til crowden.
Nyt Album ”Squeeze” lander midt i touren
Denne gang har Junkyard Drive brudt med de vante rammer og er gået 100% independent. Albummet er resultatet af en kompromisløs DIY-tilgang, hvor bandet selv har taget styringen over hele processen fra første demo til udgivelsen.
De har dog ikke været helt alene om udgivelsen. ”Squeeze” er blevet til med en kæmpe opbakning fra bandets loyale fans (Junkyard Rebels), der via crowdfunding har gjort udgivelsen mulig. Det er ROCK’N ROLL i øjenhøjde, finansieret af dem, det hele handler om: Publikum.
Siden 2014 har Junkyard Drive indtaget alt fra de mindste klubber til de største scener som Copenhell og Sweden Rock. Med fire anmelderroste albums og over 200 shows i 16 lande bag sig, er de i dag en nådesløs rock-maskine. Efter 11 år på landevejen handler det ikke længere bare om koncerter, men om den unikke forbindelse til et publikum, der efter føles som familie.